Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god webside. Hvis du ikke siger "Nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "Her" for at se vores cookiepolitik.

 

Cykelsimulatorer

Livredderne kører om kap
Vi har 2 Virtupro og 5 Praxtour cykler i Avedøre Idrætscenter. Praxtour udfases, og der indkøbes 3 Virtupro cykler mere, så vi i alt har 5 Virtupro cykelsimulatorer.

Praxtour cykelsimulatorer

Cyklerne

Vi har 5 Praxtour cykelsimulatorer, og de er blandt andet kendt fra TV2s Tour De France studie. Cykelsimulatoren giver dig mulighed for at træne hele året rundt og flytte den sure og kolde udendørs vintercykeltræning indenfor på en af vores Praxtour cykelsimulatorer.


Cykel 1, 2, 3 og 4 er koblet sammen. Det er derfor muligt for 4 at køre imod hinanden på disse cykler.
Cykel 5 er en solocykel, og det er derfor ikke muligt at koble cykel 5 sammen med de andre cykler.

 

Cyklerne er bygget op som rigtige racercykler med Shimano gearskift. Der er 30 elektroniske gear, bestående af tre klinger foran og ti klinger bagved. Du kan selvfølgelig hele tiden holde dig orienteret om, hvilket gear du kører i. Du skal enten bruge SPD, LOOK Delta klamper eller kondisko. De er kompatible med Polar pulsmåler, og den er til rådighed ved leje af en af cyklerne.

 

Simulatorerne har touch screen, og de er meget lette at betjene. Skærmen viser hastighed, watt, kadence, puls, forbrændte kalorier, kørte kilometer, kilometer tilbage og hvilket gear, du kører i. Du er derfor hele tiden opdateret under træningen.

 

Din tid gemmes automatisk under dine personlige tider, og hvis tiden er god, registreres den også i Top 10 på den på den pågældende rute. I kan derfor lave konkurrencer og hele tiden følge med i udviklingen.

Ruterne

Vi har i alt over 30 forskellige ruter. Du kan køre alle de kendte bjerge i Europa som f.eks. Alpe d'Huez, Tourmalet og Mont Ventoux. Der er også mange spændende muligheder som f.eks. VM ruten 2011 i Danmark og udfordringer i Belgien, Schweiz, Holland og Tyskland. Alle ruter kan deles op i seks mindre etaper efter ønske.

 

Der er 4 niveauer at vælge imellem: Let (60 %), medium (70 %), sport (90 %) og virkelig (100 %). Alle kan derfor være med - fra nybegynderen til den meget erfarne cykelrytter.

Klamper

Du kan bruge SPD eller Look Delta klamper.

           SPD klampe                                            Look Delta klamper

SPD klamper                            Look klamper

                                                                      Der kan ikke bruges Look Keo klamper.

Pulsmåler

Du kan låne en pulsmåler i receptionen. Du skal lægge en ting i pant og sørge for, pulsmåleren bliver gjort ren inden aflevering. Rengøring skal ske med vand - IKKE sæbe. Du kan tage den med i bad, eller skylle den under vandhanen.  

Priser

Du kan booke cyklerne på timebasis, og en time er inkl. rengøring/klargøring til næste rytter. Prisen er:

 

1 time 40 kr.
2 timer 65 kr.
10 x 1 time 300 kr.
10 x 2 timer 600 kr.
1 måned 375 kr.

Booking

Du bedes bruge vores online bookingsystem.

Hvis du allerede er oprettet som bruger af systemet, kan du logge direkte ind herfra 


Hvis du ikke er oprettet, skal du benytte linket herunder og oprette dig som bruger, inden du kan booke.

Bookingsystem (nyt vindue)